Søg efter dato, periode og/eller kategori

Vælg kategori(er)

Vælg periode

Vælg startdato for søgning

Annonce

Viser 8 aktiviteter mellem 17. nov. og 16. dec. 2018

Åbent Værksted - Hampen Keramik

Lør. d. 17. november 2018, kl. 10-16.
Fri entré
Mere information: Se hjemmeside
Hampen Keramik, Viborgvej 76, Hampen
Lørdag d. 17/11 er der Åbent Værksted hos Hampen Keramik..

Til daglig er værkstedet min arbejdsplads, og du skal online eller udenbys for at finde mine produkter. Denne dag er en undtagelse.

Jeg holder værkstedssalg med prøver, anden sortering, ældre varer og helt ny keramik - alt sammen til værkstedspriser :)

Jeg holder også åbent for at du kan teste dine egne evner som keramiker. Leret er æltet, drejeskiven tændt og jeg er klar som guide
Vis kort Anbefal

Street Market - Jule-Edition

Søn. d. 18. november 2018, kl. 11-16.
Mere information: Se hjemmeside
Kulturdivisionen - Slagteriet Holstebro, Vendersgade 14, Holstebro
Mens temperaturen falder i Slagteriets lokaler, skruer vi i Kulturdivisionen op for hyggen og inviterer på jule-stemning. Kig forbi Slagteriet d. 18/11 mellem 11.00-16.00 og oplev et stærkt line up af up-coming og etablerende designere promovere deres..

Sublime håndværk og smagfulde råvarer til årets sidste street market.

Entre: 20 Kr
Vis kort Anbefal

Jul på Strandet

Lør. d. 24. og søn. d. 25. november 2018, kl. 10-17.
Pris: 30
Strandet Hovedgård, Strandetvej 47-49, Højslev
Velkommen til et anderledes julemarked, hvor der er fokus på kulturelle oplevelser, høj kunstnerisk kvalitet, rent liv og bæredygtighed. Der bliver masser at se, høre og smage på - for hele familien..

I år vil de fleste stande være arbejdende, så du kan se, hvordan produkterne bliver til. Alt fordeler sig i den smukke hovedbygning og i de stemningsfyldte stalde. Fødevareoplevelserne vil være samlet i "Strandet Streetfood" i den nyligt restaurerede lade, hvor også børnenes "krea-cafe" holder til. De fleste udstillere er fra Nordfjends og lokalområdet omkring, men vi har også inviteret andre indenfor, så sammensætningen af produkter balancerer godt. Der bliver rig mulighed for at skaffe smukke julegaver og juletræer, så husk trailer eller cykelanhænger (sådan en kan nemlig også sagtens fragte et træ).



Strygerensemblet Divertimento vil spille smukt klassisk musik, der vil være børneteater, hestevognskørsel og bålhygge for børn. Ørum Kirke holder åbent hele weekenden og har et spændende program med fortælling, kor og musik.
Vis kort Anbefal

Perlerekord - 1.683.000 Perler på kun et år

Fre. d. 1. december 2017 til fre. d. 30. november 2018, kl. 12.
Fri entré
Mere information: Se hjemmeside
Kvik Hockey Arena, Holingknuden 1, Herning
Michael Faurby fra Herning vil i løbet af 1 år lægge 1.683.000 perler helt selv. Han startede d. 1 december 2017 og har deadline d. 30 nov 2018..

Michael er disnogniseret med Asperger, og har besluttet sig at skulle arbejde med perler, de såkaldte photopearls.

Han skal ligge minimum 4.500 perler hver dag i 365 dage for at nå at blive færdig med perlepladen som bliver 2,5m høj og 16m lang.

Perlepladen kommer til at hænge i Herning ishockyhal, og bliver hængt op i 3 steps. Den første trejdedel bliver hængt op i løbet af marts.

Man kan følge hele projektet på www.perlerekord.dk hvor der løbende vil komme opdateringer, samt tidspunkter for hvornår man kan komme ud og se billedet. Ud over det kommer der også informationer på facebooksiden www.facebook.com/perlerekord. Syntes godt om siden for at sikre dig at du får alle informationer omkring projektet.

Husk at støtte Michael i dette vanvittige projekt som han er gået i gang med.

Sponsor: av form A/S
Vis kort Anbefal

Vi synger Adventen ind!

Søn. d. 2. december 2018, kl. 14-16.
Holstebro Museum, Museumsvej 2B, Holstebro
Holstebro Museum og Holstebro Kunstmuseum markerer første søndag i advent ved søndagsarrangementet Vi synger adventen ind i Museumscaféen..

Valgmenighedspræst Peter Hedegaard med akkompagnement, leder den hyggelig fællessang den første søndag i december, hvor julen så småt står for døren. Peter Hedegaard er et kendt ansigt i Holstebro, hvor han siden 2005 har været præst ved Holstebro Valgmenighed

Arrangementet begynder kl. 14.00, hvor der serveres gløgg og æbleskiver. Herefter synger vi adventssange.

Museumskaffe er et nyt initiativ, som Holstebro Museum og Holstebro Kunstmuseum sammen med Museumscaféen har taget i forbindelse med indvielsen af museernes nye fælles indgangsparti. Den første søndag i hver måned vil der enten være museumskaffe eller museumsbrunch kombineret med et emne, som falder lidt uden for det, som museerne normalt beskæftiger sig med.

Denne første søndag i advent har vi dog skiftet kaffen og kagen ud med gløgg og æbleskiver, så julefreden på hyggelig vis kan sænke sig over os, mens vi nyder fællesskabet ved sammen at synge adventssange

Pris: Museums-gløgg og æbleskiver koster 95 kr. Forhåndstilmeding af hensyn til serveringen på info@holstebro-museum.dk eller 2118 7869. Sidste tilmeldingsfrist er torsdag d. 29. november
Vis kort Anbefal

Danmarks smukkeste juleudstilling A dream come true

Man. d. 5. november til fre. d. 14. december 2018, Tir-søn kl. 10-17.
Mere information: Se hjemmeside
Langvadbjergvej 15, Langvadbjergvej 15, Herning
A dream come true - en drøm bliver til virkelighed - er en juleudstilling skabt fra hjertet, der vil fortrylle og inspirere dig..

Juleudstillingen foregår i en gammel fabrikshal i Snejbjerg ved Herning
De 2100 m2 hvor det hele bliver præsenteret er en rejse gennem en kreativ verden. Du vil se store kreative sammensætninger af naturens materialer omdannet til kunstværker og i hver hal vil der være små rum med inspiration til, hvordan du selv kan fremstille juledekorationer. I de sidste par måneder har der været adskillige frivillige hjælpere på opgaven og i samlet flok er drømmen blevet til virkelighed. Hvis du ønsker en tur med familien, vennerne eller kollegaerne vil det være et oplagt rejsemål til en en helt eventyrlig og magisk dag

Ved besøget er der mulighed for at hygge Jer i cafeen, hvor der kan købes kaffe, gløgg og frokost m.m. Desuden er der mulighed for at købe tilbehør til dine egne juledekorationer i butikken. Vi vil gøre vores ypperste for at du kommer i julestemning.
Ved større selskaber er det praktisk I booker plads i cafeen

Indgang kr. 125,-
Forsalg frem til 3.11.2018 kr. 100,- - nærmere info kommer senere
Gratis for børn 0-5 år
Vis kort Anbefal

Jul i Holstebro

Tor. d. 1. november til man. d. 31. december 2018, Alle dage.
Holstebro Turistbureau, Kirkestræde 13, Holstebro
Hygge og julestemning i Holstebros gågade klædt på i sit fineste julepuds spreder juleglæde blandt byens besøgende og lokale. Julehytterne på St. Torv byder på lækkerier og inspiration til julepynt..

Over alt i hele området kan du komme til forskellige julearrangementer som julemarkeder, julekoncerter og meget mere
Vis kort Anbefal

SOK IT UP! Særudstilling på Tekstilmuseet

Fre. d. 21. september 2018 til søn. d. 6. januar 2019, kl. 11-16.
Pris: 75,-
Mere information: Se hjemmeside
Tekstilmuseet, Museum Midtjylland, Vestergade 20, Herning
Vi bruger og kender dem alle: sokker. Men hvad er det egentlig for et håndværk og en historie, som ligger bag de to stykker tekstil, vi næsten hver dag tager på fødderne? Og hvordan kan man tænke det nyt, så en sok ikke bare er en sok?.

I udstillingen SOK IT UP! udforsker tekstildesigner Sky Lucy Young sokken som tekstilt designobjekt og kunsthåndværk. Målet er at se på sokken med nye øjne - og resultatet er en række formeksperimenter, en udførlig designproces og en hyldest til strømpen som håndværk.

Udstillingen SOK IT UP! er derfor en nytænkning af traditionerne og kulturhistorien, som finder sted gennem et fokus på håndværket og en kunstnerisk fortolkning af egnen baseret på de mange farverige, historiske fortællinger, folkeviser, malerier, fotografier og tekstiler.

Så er sokken bare noget, vi tager på og affinder os med som en nødvendighed? Eller er det langt mere end det?

Velkommen til SOK IT UP!
Vis kort Anbefal
Download denne liste som pdf